Nørregade 10B
3300 Frederiksværk
47720455

Velkommen i Kosmorama



Velkommen til Frederiksværks lokale biograf Kosmorama. Den hyggelige bygning er fra 1947 og ligger på Nørregade - både med indgang fra hovedgaden, og via den store parkeringsplads.

Kosmorama er siden 2008 drevet af Emil Mark Nørholm og hans kone. Vi elsker film. Vi elsker magien, dramaet, uhyggen, forelskelsen, humoren, sorgen, uretfærdigheden, retfærdigheden... Vi elsker alt ved film - og magien på det store lærred.

Derfor gør vi os umage for at præsentere et alsidigt program - med blockbusters, action, børnefilm, gys og grin - og kærlighed. Danske film er højt prioriteret.
Der skal være noget for os alle.

Vores sal tilbyder 100 pladser - alle flydere med ekstra benplads. Og udstyrsmæssigt er vi stolte over at tilbyde Dolby 7.1 lyd med 3-vejs fronthøjttalere fra JBL. De 4 basenheder er alle 18 tommere. Så ja, vi går op i god lyd (og har jo også Nirvana-forestillingerne;-).



Når vejret tillader det, åbner vi for caféen udendørs. Vi har den bedste Barista-kaffe, cookies og masser af sliksager. Så kom gerne før.



Udvalget til at tage med ind til filmen er bredt, og dækker selvfølgelig frisk-poppede popcorn, bland-selv slik, slikposer, chokolade… Sig endelig til, hvis I savner noget. For så er vi ikke større, end at vi nok vil kunne skaffe det;-)